• Forside
  • /
  • Blog
  • /
  • Parker er begejstret for Bordeaux 2005 – med få undtagelser

28. april 2006

Parker bruger ikke så mange ord som vanligt på at beskrive en ny årgang Bordeaux. Han er nemlig af den opfattelse, at mange andre allerede har beskrevet de næsten perfekte vejrforhold i 2005 og at årgangen er noget specielt.

I modsætning til mange andre vil han ikke sammenligne 2005 med andre gode årgange som 1949, 1959, 1982 eller 1990. For 2005 er helt speciel af især 4 årsager:

1. Det højeste tanninforhold, der nogensinde er målt

2. Det højeste tørstof og koncentration, der nogensinde er målt

3. Det højeste naturlige alkoholniveau, der nogensinde er målt

4. Overraskende frisk, levende syreniveau med moderate ph-værdier

Den korte forklaring på de 4 punkter er en meget tør vækstsæson, der nok var varm men uden deciderede hedebølger, som ofte kan skade druerne. Og i efterårsmånederne faldt der stor set ingen regn, så alle kunne vælge det optimale tidspunkt at høste på.

Parker er især begejstret for Margaux, Graves, Pomerol og St.-Emilion – og især Margaux mener han har lavet de bedste vine nogensinde. For det nordlige Medoc; St.-Julien, Pauillac og St.-Estephe, er Parker mere skeptisk. Han frygter at vinene vil lukke sammen, når de kommer på flaske og på grund af det høje tanninindhold i disse vine, vil de kræve mindst 10 år i kælderen for at kunne drikkes. Til gengæld holder de 30-50 år. Desuden er han mere begejstret for mange 2003’ere i forhold til 2005 i det nordlige Medoc.

Parker er ikke tvivl om at priserne vil sætte rekord med 2005 årgangen – især for de allerbedste vine. Men som han skriver, vil det på sigt vise sig at være rimelige priser alligevel. Med andre ord vil vinene sikkert stige i værdi over tid og fortsætte med at være efterspurgte. Og som i alle gode årgange vil der være gode tilbud på de mindre vine, der typisk er meget bedre i gode årgange.

Og så skriver Parker, at der p.t. er mange glimrende vine fra årgang 2003, 2002 og 2001 på markedet netop nu, som flere vinhandlere sikkert gerne vil af med inden de sætter penge i årgang 2005. Så hold øje med dem…

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine