Et egetræ, der blev plantet under Louis XIV’s tid, er blev solgt til en bødker fra Bordeaux for 37.700 Euro. Bødker-firmaet Tonnellerie Sylvain købte det 340 år gamle træ på auktion og ordrer strømmer allerede ind for at få fade fra det aromatiske træ.
Egetræet, Le Chêne de Morat, er det sidste fra en parcel med Troncais egetræer, der blev plantet i 1669. De fleste blev fældet i 1984, men fire blev stående og dette er altså det sidste.
Der kan fremstilles ca. 60 vinfade af træet, der er 40 meter højt og har en diameter på 4,6 meter. Et træ, der er 200 år giver normalt kun 10 fade. Den langsomme vækst og højden af træet medvirker til øget kvalitet og større aroma-rigdom. Priserne på de nye fade er endnu ikke fastlagt men et almindeligt fad koster normalt ca. 700 Euro og prisen bliver jo nok ikke mindre.