Kan man leve af at sælge vin til kostpris? Mit umiddelbare svar er nej. Ikke desto mindre er det konceptet bag en ny dansk online vinforretning, der kalder sig Wineatcosts. Manden bag Wineatcosts er Kenneth Quistgaard, der oprindeligt også var med i Nordic Wine Club, som heller ikke vil tjene penge på vin men kun på medlemskaber. Quistgaard er også bagmand i U & Wine.
Wineatcosts vil forsøge sig med et sortiment på små 120 vine fra de mest kendte vindistrikter over alt på kloden. Virksomheden vil forsøge at tiltrække kunder ved at sælge vin til “avancefri priser”. Derved sparer man i følge Wineatcosts ca. 40% i forhold til normal handel. Men holder det?
Der er et endnu ufærdigt eksempel på prisudregningen på Wineatcosts website – der er nemlig ingen tal angivet! Her fremgår det, at alle vine tillægges “gebyrer” for administration, lager og pakning, sådan at Wineatcosts udgifter og tidsforbrug bliver betalt. I de fleste andre virksomheder, kaldes det vist avance? I øvrigt går der også et beløb til velgørenhed og det er da en sympatisk tanke.
En eventuel avance hævder Wineatcosts skal komme fra bonusser og mængderabatter fra leverandørerne. Og så skrives der på websiten om konceptet: “Nej, vi forstår heller ikke, at ingen er kommet på den geniale idé før.”
En klog mand sagde engang: “There is no free lunch.” Det gælder også Wineatcosts (og i øvrigt også Nordic Wine Club). På den ene eller anden måde skal virksomhederne jo tjene penge og betale de faste omkostninger. Om man kalder denne indtjening for diverse gebyrer, rabatter, bonusser eller blot avance kommer vel ud på ét?
Som alle andre vinhandlere skal Wineatcosts bedømmes på deres sortiment af vin, service og sammenhængen mellem pris og kvalitet. Er det i orden, har firmaet en berettigelse og den nydelige og overskuelige website er da en god begyndelse. Men den med avancefri priser hopper vi ikke på. Det tror jeg heller ikke VinForums læsere gør?
Du finder Wineatcosts her: http://www.wineatcosts.com