• Forside
  • /
  • Blog
  • /
  • Ny Cru Bourgeois klassifikation på vej

7. maj 2009

Bordeaux’s Alliance Cru Bourgeois har taget de første skridt til at lancere en ny klassifikation. Mere end trefjerdedele af alliancens 260 medlemmer har godkendt kvalitetskravene til den nye klassifikation, der vil gælde for Medoc vinene fra årgang 2008.

Det nye system vil give et Cru Bourgeois stempel til vine på årlig basis baseret på en blindsmagning af et uafhængigt panel. Dette er en stor ændring i forhold til tidligere, hvor man (senest i 2003) havde et fastlagt hierarki.

“Det er ikke slottene men vinene, der bliver klassificeret, så det er en hel ny metode”, siger formanden for Alliancen, Thierry Gardinier. “Vi vil klassificere vinene hvert år.”

I det nye system forsvinder betegnelserne “exceptionnel” og “superior”, så der er kun én kategori. Systemet vil dog ikke være fastlåst og fungerer det ikke, er man villig til at ændre det om nogle år igen.

Slotte, der ønsker at have deres vin med i klassifikationen for 2008, skal først gennemgå en inspektion af ejendommen og have mindst 7 ha vinmarker i Haut-Medoc eller mindst 4,5 ha i en af kommunerne, f.eks. Pauillac eller Margaux. Årgang 2008 prøvesmages i starten af 2010.

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine