16. april 2009

En ny champagneprop af metal skal afløse den nuværende af kork men bevarer “poppet” ved åbningen. Det er det franske champagnehus Duval-Leroy, der vil introducere proppen ved London International Wine Fair i maj måned. Men der er endnu ikke sluppet nogle detaljer ud om den nye lukkemetode, der er udviklet af det canadiske firma Alcan Packaging og som er designet til at kunne anvendes på en lang række flasker med mousserende vin.

Alcan kalder selv lukkemetoden for “revolutionerende” og vil til en start blive testet på et begrænset antal flasker af Duval-Leroy’s Clos des Bouveries vine for at teste markedets reaktioner. Duval-Leroy’s interesse i proppen er alene at undgå “korksmag” og de har sat som krav at det traditionelle “pop” skulle bevares.

Alcan Packaging er allerede en af de større leverandører af skruelåg til vin med dets Stelvin skruelåg. Det anslås at skruelåg nu har en markedsandel på omkring 15%.

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine