Den lille italienske vinimportør, Viniropa, har med eneret for Danmark fået importen af vinene fra Le Gode i Brunello di Montalcino.
Le Gode er en lille vingård på 16 ha hvoraf kun 6 ha er tilplantet med vinstokke, udelukkende Sangiovese Grosso. Gården er placeret i den nordlige del af Brunello zonen på Montosoli bakken, som er anerkendt som et af de absolut bedste terroirs i Montalcino. Gården blev på grund af arv i midten af 1990’erne udskilt fra Canaliccio di Sopra gården, og 1995 var første årgang under Le Gode navnet.
På Le Gode fremstiller familien Ripaccioli brunellovin efter den traditionalistiske metode. Dvs. at lagringen af Brunello udelukkende sker på store 2500 liters botti af slovensk eg, hvilket er med til at fremhæve en elegance og kompleksitet i vinene.
Viniropa har hjemtaget følgende vine:
2003 Rosso di Montalcino kr. 99,- v/12 fl.
2000 Brunello di Montalcino kr. 215,- v/12 fl.
1999 Brunello Riserva kr. 260,- v/12 fl.