• Forside
  • /
  • Blog
  • /
  • Nærmest borgerkrig mellem Bordeaux og Languedoc

25. januar 2006

Vinbønder fra Languedoc gennemhegler deres kolleger fra Bordeaux og sammenligner tilstanden med apartheid. Efter møder, hvor flere demonstrationer skulle planlægges, beskylder to af Languedoc’s mest fremtrædende aktivister Bordeaux for den nuværende vinkrise i Frankrig. En af dem, Philippe Vergnes, der er leder af vinmager-fagforeningen i Aude, sagde: “Det er apartheid om igen med de hvide (Bordeaux) på den ene side og de sorte på den anden.”

Jean Huillet, som tidligere har været aktivist i den militante vinaktionsgruppe CRAV og nu er Vergnes kollega i Hèrault, sagde, at vinproducenterne i Bordeaux slæber sig afsted mens de i Languedoc gør noget ved det 11 mill. hl store overskud af vin: “Vi fortsætter med at rive vinstokke op og sender millioner af hl til destillation, mens folkene i Bordeaux guffer i sig og snor deres overskæg.”

Indtil nu er 12.500 ha vinmarker blevet revet op i Languedoc mod kun 1.800 ha i Bordeaux, som også kun har destilleret 185.000 hl vin mod Languedoc’s 1,2 mill hl. Christian Delpeuch, chefen for Bordeaux’ handelsorganisation CIVB, indrømmer da også, at de er langt fra at nå målene for oprivning og destillation.

Huillet var fordømmende i sin konklusion om situationen og antydede, at Bordeaux blot ventede på ødelæggelsen af Languedoc. “De ved, at vi er økonomisk mere skrøbelige end dem,” sagde han. “De venter på, at vi bryder sammen først, så de kan samle stumperne op.”

Den store konfrontation skete efter et møde, hvor vinproducenterne fra Bordeaux nægtede at deltage i en demonstration i Paris den 8. februar. En demonstration, der herefter blev aflyst. “Er herrerne fra Bordeaux-slottene bange for at slås i gaderne med slynglerne fra Aude, Gard og Herault, som er kendt for deres store kanonslag og deres smag for konfrontation med politiet?”, spurgte den venstreorienterede avis Liberation.

Der er planlagt demonstrationer i Nîmes, Béziers og Narbonne den 15. februar.

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine