Denne uge er et lille hængeparti, idet testen udelukkende består af mousserende vin, der ikke er Champagne. Den havde selvfølgelig været mere relevant inden nytår, men lad mig bare slå fast, at du er ikke gået glip af det helt store.
I forhold til den ægte vare – Champagne – så er der langt for ugens vine. Ikke blot kvalitetsmæssigt, men også når priserne tages i betragtning, er det en noget skuffende uge.
De argentinske mousserende vine er sådan lidt “sodastream-agtige” og de franske cremanter lidt svage. Nu er der kun seks flasker med, så lad os ikke generalisere og bare håbe, at det blot er et skævt udvalg.
En enkelt Cremant de Bourgogne kryber op på 4 stjerner og den skal da nævnes her. Det er Bailly Lapierre Cremant de Bourgogne Blanc de Noirs. Den har en lys gennemsigtig farve med mange, små bobler. Her er ikke så intens duft af citrus, lidt grøn sodavand. Det er en mellemfyldig vin med fin mousse og en smag, der er harmonisk med et godt sprødt syrepift. Dejlig at drikke – fin til prisen. Den scorer 85/100 pts. og prisen er kr. 69,95 v/12 fl. hos Philipson Wine.
Navn | Region | Årgang | Score | Pris |
![]() Brut – Alamos |
Argentina | N/A | 82 | 59,95 v/12 |
![]() – Bianchi |
Argentina | N/A | 85 | 109,95 |
![]() de Bourgogne Blanc de Noirs – Bailly Lapierre |
Frankrig Bourgogne |
N/A | 85 | 69,95 v/12 |
![]() de Bourgogne – Nicolas Maillet |
Frankrig Bourgogne |
N/A | 86 | 100,00 |
![]() Rosé – Alma Negra |
Argentina | 2009 | 84 | 69,96 v/12 |
![]() de Bourgogne Rosé – Nicolas Maillet |
Frankrig Bourgogne |
N/A | 83 | 100,00 |