• Forside
  • /
  • Blog
  • /
  • Moderat alkoholforbrug holder vægten nede

8. september 2005

Personer, der nyder alkohol jævnligt og i små mængder, har lavest risiko for at blive fede. En dansk undersøgelse viser, at både mænd og kvinder, der får et eller to glas vin om dagen, har den mindste risiko for at blive overvægtige. Fedme er en af de største sundhedstrusler i den vestlige verden, så forskningen på området er stor.

Undersøgelsen baserer sig på 57.000 danskere, der i perioden 1993 til 1997 var “testpersoner”. Den har undersøgt personernes livvidde og BMI (body mass index) op imod hyppigheden og mængden af alkoholforbrug. Undersøgelsen definerer alle med en livvidde på mere end 102 cm (mænd) og 88 cm (kvinder) eller med en BMI over 30 for fede.

Undersøgelsen viser at de mænd, der drak 4 til 7 dage om ugen havde mindre risiko for at blive fede, end de der drak mindre hyppigt. Og de der drak fra 7 til 20 genstande om ugen havde samme risiko som de der drak 1 til 6 genstande om ugen. Mens de der drak mere end de anbefalede 20 genstande pr. uge havde en øget risiko for at blive fede. Drikker man 21 til 27 genstande er risikoen 32% større og drikker man endnu mere er risikoen hele 78% større.

Konklusionerne er de samme for kvinder.

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine