Den verdensomfarende ønolog og konsulent, Michel Rolland, skal nu også rådgive om vin i Bulgarien. Den Bordeaux-baserede vinmager er blevet chefkonsulent på Telish Wine Cellars i Pleven i det nordlige Bulgarien.
Rolland bliver involveret i en nyt projekt, som indeholder 200 ha nye vinmarker og en ny vingård med det sigte at producere topkvalitetsvine, som kan konkurrere på det internationale marked.
Rolland mener, at Bulgarien har potentialet til at gøre god vin til ekstraordinær god vin, såfremt bulgarerne følger den bedste vinmagerpraksis med f.eks. grøn høst, fjernelse af skyggende blade m.m.
Telish Wine Cellars blev grundlagt i 1960 og privatiseret i 1996. De gør sig især i rødvin på Cabernet og Merlot.
I 1960’erne var Bulgarien en af de største vinproducenter i verden, siden gik det ned ad bakke, men EU subsidier har hjulet landet til at få produktionen i gang igen.
I øvrigt er Rolland ikke den eneste udlænding i bulgarsk vin. Stephan von Neipperg fra Canon La Gafffeliere i St. Emilion er med i et projekt i Bessa Valley med 105 ha vinmarker med Merlot, Cabernet Sauvignon, Petit Verdot og Syrah på franske vinstokke og kloner. Vinen skulle være klar i 2007/8.