Michael Mondavi og familie har købt Francis Mahoney Estate Winery i Napa Valley. Vingården hed tidligere Carneros Creek Winery og er solgt af Francis og Kathleen Mahoney. Mondavi har også købt 109 ha vinmarker i Pope Valley, der ligger indenfor Napa Valley-appellationen.
Mahoney beholder hovedparten af sine 65 ha og skal stadig lave vin på vineriet mens Mondavi skal producere 45.000 kasser fra stedet.
Michael Mondavi er søn af Robert Mondavi, som grundlagde Robert Mondavi Winery i 1966. Michael arbejdede med faderen til til 2004, hvor han forlod firmaet, der kort efter blev solgt til Constellation Brands. I 2004 grundlagde han Folio Wine Company med sin familie. Folio producerer dels vin og dels importerer og distribuerer de, de italienske vine Danzante, Luce Della Vite, Frescobaldi og Ornellaia.