Også i denne uge er hovedvægten lagt på vin fra den norditalienske region, Piemonte. I modsætning til sidste uge, hvor der udelukkende var tale om Barolo, er det i denne uge lidt mere blandet og vi har alle tre hoveddruer repræsenteret. Ligesom der også er et par ikke-italienske vine med.
Der er ingen vine, der kommer helt til tops, når vi taler stjerner, men der er nu flere glimrende vine alligevel.
Luigi Einaudi Dogliani 2011 er en god hverdagsvin, der passer til de fleste pastaretter. Den er lavet på Dolcetto-druen. Det er en mellemfyldig vin med dejlig frugt og en smag, der ikke giver sig ud for mere end den er – dejlig drikbar og lige ud ad landevejen. Har en lidt lakridset eftersmag. Fin til prisen. Den scorer 87/100 pts. og prisen er kr. 79,95 v/12 fl. hos Philipson Wine.
Vi har også en Barbera vin med i selskabet. Marchesi di Barolo Barbera d’Alba Paiagal 2010 er en mellemfyldig vin med dejlig frugt og en smag, der er blød, behagelig og så alligevel med lidt Barbera-syre til at balancere det hele. Moderne i stilen, men det gør bestemt ikke noget. Den scorer 90/100 pts. og prisen er kr. 175,00 hos H.J. Hansen Vin.
Endelig er der en Barolo med i ugens test også. Der er tale om Renato Ratti Barolo Rocche 2007. Den har en intens duft af kirsebær, chokolade, ristet træ. Det er en mellemfyldig vin med moden frugt og en smag, der er moderne i stilen med ret bløde tanniner allerede, men også en god kraftig struktur. Virker forbavsende moden, selv årgangen taget i betragtning. Den scorer 92/100 pts. og prisen er kr. 249,95 v/12 fl. hos Philipson Wine.
Navn | Region | Årgang | Score | Pris |
505 – Casarena |
Argentina | 2012 | 86 | 75,00 v/6 |
– Domaine de Graviette |
Frankrig Rhône |
2009 | 86 | 69,95 v/6 |
– Domaine Marie |
Frankrig | 2011 | 85 | 75,00 |
– Luigi Einaudi |
Italien Piemonte |
2011 | 87 | 79,95 v/12 |
d’Alba Paiagal – Marchesi di Barolo |
Italien Piemonte |
2010 | 90 | 175,00 |
Nebbiolo Ginestrino – Conterno Fantino |
Italien Piemonte |
2011 | 86 | 99,95 v/12 |
Rocche – Renato Ratti |
Italien Piemonte |
2007 | 92 | 249,95 v/12 |