• Forside
  • /
  • Blog
  • /
  • Luksusgigant køber spansk kultproducent

14. februar 2008

Den spanske kult-producent Numanthia-Termes er solgt til luksus-firmaet Louis Vuitton Moët Hennessy (LVMH). Prisen er ikke offentliggjort. Numanthia-Termes var med til at sætte vinregionen Toro på verdenskortet med de to kult-cuvéer Termanthia og Numanthia.

“LVMH har forsøgt at købe bodegaen i årevis”, sagde Jose Manuel Azofra, kommerciel direktør for Eguren-familien, der skabte Numanthia-Termes i 1998. “Salget hjælper os til at komme videre med andre projekter, som vi arbejder på.”

I følge Azofra inkluderer salget selve vingården, lageret og omkring 40 ha vinmarker, deriblandt den ene hektar, der producerer Termanthia, husets topvin. Termanthia blev første gang produceret i 2000 og har altid scoret ekstremt højt hos både Wine Spectator og Parker. Parker har således givet de fem frigivne årgange mellem 94 og 100 pts. Det sidste er givet til den sidste årgang 2004. Men også Numanthia og den sidste vin, Termes er rated meget flot.

Vinene er vanskelige at få fat i, men kan ofte købes på VinForums Vinauktion.

Vinmager, Marcos Eguren, har besluttet sig for at blive på vingården to år mere. Familien vil bruge provenuet fra salget til at sætte deres vingård i Rioja, Bodegas Sierra Cantabria, i stand og så på et nyt projekt i Toro.

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine