• Forside
  • /
  • Blog
  • /
  • Lavt udbytte af hvid Bordeaux giver overvejelser om drastiske ændringer

2. oktober 2008

Vinproducenterne i Bordeaux efterspørger nu et system med “reservevine” for hvidvin som man kender det fra Champagne. Det sker efter at udbyttet af 2008-høsten er faldet med op imod 40% i forhold til sidste år. Druerne blev hårdt ramt af frost i foråret og en uens blomstring i maj måned.

Det har presset prisen på hvidvin op og nogle vinproducenter frygter en gentagelse fra 1991, hvor høje priser som et resultat af et lavt udbytte resulterede i, at vinene blev ukonkurrencedygtige i forhold til andre hvidvine af samme kvalitet – især fra den nye verden.

Så nu har nogle producenter foreslået et system som i Champagne, hvor man må lagre en vis mængde vin hvert år for at udjævne svingninger i høstudbytte. Vinen kan så påfyldes den nuværende årgang. I dag må Bordeaux-producenterne faktisk tilsætte op til 15% vin fra andre årgange, men et decideret system findes ikke.

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine