• Forside
  • /
  • Blog
  • /
  • Lanson Champagne ved at blive overtaget

15. december 2005

Et af de større champagne-firmaer, Lanson, er ved at blive opkøbt af en mindre kendt konkurrent. Efter flere års problemer med svigtende salg og dårlige økonomisk resultater ser Boizel ud til at løbe af med Lanson. Sidste år blev Lansons underskud således 10 mill. €. Men Lanson har en lagerbeholdning på ikke mindre end 420 mill. € og den er interessant for mange købere.

Lanson blev etableret i 1760 og ejes i dag af Mora-familien (65%) og dens bankforbindelse, Caisse d’Epargne. Problemerne skyldes blandt andet, at Lanson har haft svært ved at øge produktionen, da de kun ejer meget få vinmarker selv og derfor er nødt til at købe druer. Det skal mange af de andre champagnehuse også, men kun i mindre grad.

Boizel blev etableret i 1834 og ejes af tre familier; Paillard, Baijot og Roques-Boizel.

Selve salget ventes at falde på plads i løbet af de næste uger. Prisen er ikke offentliggjort…

Lanson importeres i Danmark af Chris-Wine.

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine