Sidste uge var der udelukkende hvide vine i VinTesten. I denne uge er det så en række rødvines tur. Der er fem af slagsen og de fleste til priser, der er til at komme til.
Der er tre vine, der får fire stjerner og som alle er glimrende til prisen, men også en smule “standard-agtige” uden det ekstra, der skal til for at komme helt til tops.
Der er en enkelt pinot noir baseret vin fra Argentina, som faktisk er glimrende og får 88/100 pts., men den har også et prisskilt på 125 kr. og til den pris kan man også få meget andet god vin – så vi lander på tre stjerner til den.
Endelig er der ugens “vinder”, der ligeledes får 88/100 pts. men til en langt mere favorabel pris.
Det er Domaine Tranquillité 2006 fra franske Bernard Magrez – den eneste vin i denne uge, der ikke er fra Sydamerika. Det er en mellemfyldig vin med dejlig frugt og en smag, der er lidt krydret men meget harmonisk og med en lækker, lidt poleret indpakning. Prisen på 70 kr. viser, at Frankrig stadig godt kan være med i dette prisleje. Suveræn til prisen. Den scorer 88/100 pts. og prisen er kr. 69,95 hos H.J. Hansen Vin og Magasin.
Navn | Region | Årgang | Score | Pris |
![]() – Los Clop |
Argentina | 2007 | 84 | 33,00 |
![]() Syrah – Catena |
Argentina | 2009 | 85 | 49,95 v/12 |
![]() Sauvignon Reserva – Nativa |
Chile | 2007 | 87 | 79,00 |
![]() Tranquillité – Bernard Magrez |
Frankrig | 2006 | 88 | 69,95 |
![]() Noir Reserva – Las Perdices |
Argentina | 2008 | 88 | 125,00 |