Den danske vinimportør Cappa Vin introducerer nu en online vinhandel, hvor der ikke skal betales fragt. Eller fragten er indeholdt i prisen. Cappa Vin kalder ordningen for “Flex Køb”, som samtidig gør op med 6 eller 12 stk. priser. Man skal som minimum bestille i alt 6 flasker, men det kan altså godt være forskellige.
“Vi kan alle blive fristet til at prøve en dyr vin, men det er irriterende at skulle bruge mange penge på at købe 12 flasker, hvis det viser sig, at man alligevel ikke kan lide vinen. Det problem løser vi med Flex Køb,” siger Erik Claudi, der er informationschef hos Cappa Vin.
“Vi åbner om kort tid for salg af ekstra jomfru olivenolie på nettet. Det betyder at man om en måneds tid sagtens kan kombinere de seks flasker med fem vine og eksempelvis en flaske olivenolie,” siger Erik Claudi.