Denne uge fortsætter vi de traditionelle smagninger op imod jul og denne gang med vinhandlernes bud på en julevin.
Ved en julevin skal forstås en vin, der kan drikkes til den traditionelle danske julemiddag med and, gås og flæskesteg inklusiv tilbehøret med brunede kartofler og surt. Ikke nogen nem opgave for en vin at skulle klare alt dette på én gang.
Som jeg har skrevet nogle gange før i den årlige julesmagning, skal man passe på med vine, der er for svage og med vine, der har for megen garvesyre (tannin). De svage vine vil fuldstændig drukne i den fede mad og for megen tannin giver jo en meget tør vin og det vil ikke matche det fede, sure og søde. Især på grund af tanninindholdet er en Bordeaux vin derfor ikke at foretrække. Man kan måske prøve med en Bordeaux fra de varme år 2003 og 2005, men jeg vil nok selv gå uden om Bordeaux juleaften.
De klassiske julevine er typisk fra det sydlige Rhône, hvor vinene i sig selv er lidt fede, har begrænset med tannin og masser af alkohol, der kan hamle op med maden. Der er flere Rhône-vine med i dag. En anden klassiker er danskernes favorit, Amarone. Personligt er jeg ikke begejstret for vintypen, men den passer absolut godt til maden.
Skal det være europæisk har jeg selv med stor fornøjelse forsøgt mig med moderne vine fra Ribera del Duero i Spanien. De har kraften og saften og typisk en god fadlagring med lidt sødme. Endeligt er der mange oversøiske muligheder, hvor der næsten altid er masser af fedme, saft og fad og sjældent for meget tannin.
Som det fremgår er der blandt julevinene en del fra Rhône. Og det er da også her vi finder “årets julevin” – både den bedste i testen og absolut en af de bedste til julemaden. Samtidigt har den en fornuftig pris i forhold til kvaliteten, så hvad kan man forlange mere? Der er tale om Philippe Cambie Calendal Plan de Dieu 2009. Philippe Cambie er nok mest kendt som konsulent for mange af de store Chateauneuf-du-Pape producenter, men han laver altså også en smule vin selv i det sydlige Rhône. Vinen er mellemfyldig til fyldig med lækker frugt og en smag, der nok er intens men også har fine bløde tanniner fra en perfekt afstemt fadlagring. Den kun anes i baggrunden. Den slutter langt og med en flot, sødmefyldt frugt. Super! Vinen passer perfekt til dansk julemad. Den scorer 91/100 pts. og prisen er kr. 140,00 hos The Wine Company.
Navn | Region | Årgang | Score | Pris |
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() – Pescarpa |
Italien | 2009 | 85 | 59,75 v/12 |
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() Halos de Jupiter – Philippe Cambie |
Frankrig Rhône |
2007 | 87 | 60,00 v/12 |
![]() ![]() ![]() ![]() Champauvins – Domaine Grand Veneur |
Frankrig Rhône |
2006 | 88 | 69,00 |
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() de Dieu – Chateau Saint Jean |
Frankrig Rhône |
2008 | 88 | 99,00 |
![]() ![]() ![]() ![]() – Plan de Dieu – Philippe Cambie |
Frankrig Rhône |
2009 | 91 | 140,00 |
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() des Genets Vacqueyras – Delas Frere |
Frankrig Rhône |
2009 | 89 | 119,95 |
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() Sauvignon – Toro de Piedra |
Chile | 2008 | 88 | 119,00 |
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() Sauvignon – Famiglia Bianchi |
Argentina | 2007 | 86 | 79,95 (tilbud) |
![]() ![]() ![]() ![]() Cabernet Sauvignon – Toro de Piedra |
Chile | 2008 | 89 | 100,00 v/6 (tilbud) |
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() Shiraz – Torbreck |
Australien | 2009 | 90 | 169,95 |