5. december 2014

årets julevin 2014

Denne uge står i julevinens tegn her i vintesten. Danske vinhandlere har indsendt mere end 30 forskellige bud på årets julevin og nedenfor finder du resultatet af de 30 vine, der er bedømt – et par stykker havde prop.

Vinen til dansk julemad er ikke det nemmeste at finde, da den skal kunne klare surt og sødt, salt og fedt og helst ikke falde helt igennem. Man kan sige, at testen i år indeholder “the usual suspects”, der er ikke mange vintyper med, der generelt set ikke kan klare dansk julemad. Der er vine fra Amarone-land, oversøiske Malbec og Shiraz og så de sydfranske vine fra især Rhône-området. Vine, der traditionelt går godt til and og flæskesteg, og som også tiltaler den danske smag med tunge og kraftige vine.

Der er vel kun enkelte spanske vine, der glimrer ved deres fravær på listen, blandt andet vinene fra Ribera del Duero.

Alle vine er som sædvanlig vurderet efter kvalitet alene. Antal point eller stjerner siger således ikke noget om, hvor god vinen er til julemad – der må du ind under hver enkelt vin og se efter.

Men et par vine vil jeg gerne fremhæve. Der er ikke mange af vinene, der koster under 100 kr. Men skal du have en rigtig god julevin i testens prismæssige lave ende, så kan jeg anbefale Kaiken Malbec 2012 fra Argentina, som lige nu er på tilbud. Det er en mellemfyldig vin med fin frugt og en smag, der er blød og behagelig med gode frugtige toner og en afpasset fadlagring. Her er virkelig ingen kanter, men den er på ingen måde kedelig. Et superkøb til tilbudprisen. Den scorer 89/100 pts. og prisen er kr. 79,00 hos Vinoble.

Jeg har selv to personlige favoritter i feltet, som bud på årets julevin. Den ene er Domaine Beau Mistral Rasteau Vieilles Vignes 2010 fra det sydlige Rhône. Det er en mellemfyldig til fyldig vin med flot frugt og en smag, der er harmonisk med masser af fylde og en meget lækker, lidt cremet smag. Meget flot – som en Chateauneuf – og perfekt til dansk julemad. Den scorer 91/100 pts. og prisen er kr. 149,00 hos Vinens Verden.

Den anden er Domaine Tour Saint-Michel Chateauneuf-du-Pape Cuvée des Deux Soeurs 2012 – et meget langt navn! Den er mellemfyldig til fyldig med lækker frugt og en smag, der nok er intens i det men er super blød og meget indsmigrende. På trods af den høje alkohol er den nærmest elegant. Meget flot CDP til prisen. Den scorer også 91/100 pts. og prisen er kr. 139,95 hvis du køber 12 flasker hos Philipsonwine.com.

Navn Region Årgang Score Pris
Barbera d’Alba Paolina – Ca’ Del Baio Italien Piemonte 2013 87 99,00 (tilbud)
Diodoro – Cantine San Giorgio Italien 2013 85 84,00 v/6
Primitivo – Polvanera Italien 2011 87 90,00 v/6
Aglianico – Polvanera Italien 2009 88 135,00
Rosso Veronese – Terra Scalicere Italien 2012 85 49,95 v/12
Valpolicella Ripasso Superiore – Torre del Falasco Italien 2012 87 99,50
Valpolicella Ripasso Superiore Pigaro – Speri Italien 2012 87 89,95 v/12
Valpolicella Ripasso Sa Solin – Montezovo Italien 2012 88 129,95 v/6
Amarone della Valpolicella – Villa di Illasi Italien 2010 88 129,95 v/12
Malbec – Kaiken Argentina 2012 89 79,00 (tilbud)
Malbec – Catena Argentina 2012 90 99,95 v/12
Reserva Don Juan – Las Perdices Argentina 2010 88 115,00 v/2
Cabernet Franc – El Enemigo Argentina 2010 88 99,95 v/12
Vina Alicia Malbec – Lujan de Cuyo Argentina 2010 90 175,00 v/6
Grey – Ventisquero Chile 2013 87 95,00 v/6
Cabernet Sauvignon – Arboleda Chile 2012 90 115,00 v/2
Mother’s Milk – First Drop Wines Australien 2012 88 99,95 v/12
Spice Trader – Heartland Australien 2012 90 119,00 v/6
Grenache Noir – Pierre de Beauvais Frankrig 2013 86 65,00 v/6
Laville Bertrou – Gerard Bertrand Frankrig 2012 87 90,00 v/2
Perrieres – Marc Kreydenweiss Frankrig Rhône 2012 88 109,95 v/6
Côtes Du Rhône Cuvee Philipson – Guigal Frankrig Rhône 2007 87 99,95 v/12
Vieilles Vignes Les Garrigues – Domaine de Cristia Frankrig Rhône 2012 89 95,00 v/6
Quintessence – Chateau Pesquie Frankrig Rhône 2012 87 99,95 v/12
Plan de Dieu – Chateau Saint Jean Frankrig Rhône 2012 90 125,00
Rasteau Vieilles Vignes – Domaine Beau Mistral Frankrig Rhône 2010 91 149,00
Vacqueyras – Vidal-Fleury Frankrig Rhône 2012 86 99,95 v/12
Gigondas – Domaine du Gour de Chaulé Frankrig Rhône 2011 89 150,00 v/6
Chateauneuf-du-Pape Cuveé des Deux Soeurs – Domaine Tour Saint-Michel Frankrig Rhône 2012 91 139,95 v/12
Chateauneuf-du-Pape – Chateau Capucine Frankrig Rhône 2009 92 265,00 v/3

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine