For en måned siden fortalte vi om en jordskælvssimulation i Napa Valley. I søndags blev det alvor! Lige før daggry lokal tid, ramtes Napa Valley af et jordskælv målt til 5.2. En 5-årig dreng blev alvorlig såret, mens 27 andre måtte behandles for overfladiske skrammer.
De fysiske skader var værst i supermarkeder og forretninger, hvor ting faldt ned af hylderne og smadrede. Men vinproducenterne ser ud til at være sluppet nådigt. Alle havde åbent om søndagen og har kun haft mindre uheld.