Den tidligere Monty Python stjerne John Cleese har lavet et amerikansk tv-program om vin, som han ikke ønsker bliver vist i England. Cleese mener ikke, at de engelske tv-seere vil være interesseret i programmet, da det udelukkende foregår i Santa Barbara i USA og dermed, ifølge Cleese, har en ren lokal fokus. Men det er kun England Cleese ønsker at udelukke. Programmet er allerede solgt til Skandinavien, Holland, Australien og Japan.
John Cleese udelukker dog ikke at han vil lave endnu et tv-program om vin, der har en europæisk vinkel og dermed er mere egnet til at blive vist i England. Mon ikke Cleese ved, at der sikkert også er flere penge i dette…