• Forside
  • /
  • Blog
  • /
  • International vinpris til Mariann Fischer Boel

4. september 2008

Mariann Fischer Boel, Landbrugskommissær i EU, blev i går kåret som ‘Årets Vinpersonlighed 2008’ af International Wine Challenge, IWC. IWC har eksisteret i mere end 25 år og er en internationalt berømt vinkonkurrrence. Hvert år kårer IWC årets vinpersonlighed og denne ære tilfaldt altså Mariann Fischer Boel i år. I forbindelse med overrækkelsen siger IWC:

“I årene fremover vil europæiske vinproducenter sandsynligvis fortælle deres børn fortællinger om Mariann Fischer Boel. Om hvordan familiens vingård kunne være blevet ryddet og familiens vinmagertraditioner kunne være gået tabt, hvis det ikke havde været for den frygtløse heltinde fra nord… Hun har trukket den europæiske vinindustri ind i det 21. århundrede, under højrøstede protester og efter drøje diskussioner.

Op imod massiv modstand, har hun overtalt land efter land til at sluge den ofte bitre reformmedicin. Der har måttet indgås nogle få kompromiser, men den europæiske vinsektor er nu mere trimmet og mere sund end den har været i årtier, og den er rede til at møde konkurrencen fra landene udenfor Europa… Mariann Fischer Boel har lokket og overtalt, argumenteret og forhandlet gennem to lange år. Hendes reformprogram blev i april 2008 vedtaget i Rådet af EU-landenes minister og trådte i kraft 1. august. Det er et heroisk resultat og hun fortjener til i rigt mål kåringen som IWC ‘Årets Vinpersonlighed 2008’.”

Lidt om EU’s vinreform

EU’s vinreform skal skabe balance på vinmarkedet, gradvis fjerne uøkonomiske og bekostelige markedsinterventioner og tillade, at EU-budgettet anvendes til mere positive og proaktive foranstaltninger, som vil øge europæiske vines konkurrenceevne. Reformen lægger op til en omstrukturering af vinsektoren, som omfatter en frivillig, treårig rydningsordning, der skal give ukonkurrencedygtige producenter et alternativ og fjerne ukonkurrencedygtig overskudsvin fra markedet. Tilskuddene til krisedestillation og konsumalkoholdestillation vil gradvis bortfalde, og midlerne fra de nationale budgetrammer vil kunne anvendes til markedsfremstød på tredjelandsmarkeder og til innovation, omstrukturering og modernisering af vinmarker og vinkældre. Reformen vil skabe bedre miljøbeskyttelse i de vinproducerende regioner, sikre traditionelle og etablerede kvalitetsmetoder og forenkle reglerne for vinetiketter til gavn for både producenter og forbrugere. De meget restriktive plantningsrettigheder vil også blive afskaffet på EU-plan fra og med den 1. januar 2016.

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine