Der er hedebølge i Californiens vinmarker med helt op til 46 graders varme. Den kraftige varme brænder bladene og druer, der er bagud i udviklingen, men skulle ellers ikke ødelægge 2000 høsten. Man kan sige at naturen har udtyndet produktionen i stedet for at producenterne selv skulle have gjort det.
Det er især de yngre vinstokke, der har lidt skade. For kvalitetsproducenter, der fremstiller vin fra ældre vinstokke og med reduceret udbytte, har skaden således ikke været så stor.

