Steen H. Rasmussen fra The Wine Company har fået en fransk ordenen. Han er blevet tildelt den franske hædersbevisning ”Chevalier de l’Ordre de Merite Agricole” for firmaets indsats indenfor import og promotion af fransk vin, specielt fra Rhonedalen, og for sin indsats som arrangør af den årlige Rhône Vin Festival.
Overrækkelsen fandt sted ved en reception på Den Franske Ambassade fredag d. 15. juni. Ordenen blev indstiftet i 1883 af den franske landbrugsminister Jules Méline og er en af de ældste franske ordener. Louis Pasteur var i sin tid en af de første personligheder, der fik den tildelt. Den tildeles personer, der på bemærkelsesværdig måde har arbejdet for fransk landbrug og vinbrug. På billedet ses Steen H. Rasmussen (tv) sammen med M. Luc de Williencourt, Chargé d’Affaires (th).