5. august 2012

Så er VinForums vintest tilbage igen efter sommerferien og vi starter stille og roligt ud med 2 hvidvine og 4 rødvine i denne uge.

Blandt de røde vine er to fra Toscana. De er begge såkaldte IGT vine, der dækker over, at de så ikke lever op til reglerne for at blive klassificeret som f.eks. Chianti Classico eller Brunello. Det kan skyldes lagringsperioden, druesammensætningen eller geografisk ophav.

I disse to tilfælde er det især druesammensætningen, der gør dem til IGT’er, idet begge har både Cabernet Sauvignon og Syrah som dominerende druer ved siden af Sangiovese. Kvalitetsmæssigt er de meget tæt på hinanden, men den bedste er også den billigste af dem og det kvalificerer til 5 stjerner – den eneste i denne uge.

Der er tale om Argiano Non Confunditur 2009, der er lavet på Cabernet Sauvignon, Merlot, Syrah og Sangiovese.

Det er en mellemfyldig vin med lækker frugt og en smag, der er lidt mokkasristet, men også har virkelig god frugt og en fin balance. Her er stadig lidt tannin og den har sikkert godt af et par år på langs endnu. Men sikke et brag af en vin til prisen. Den scorer 91/100 pts. og prisen er kr. 99,95 v/12 fl. hos Philipson Wine.

Navn Region Årgang Score Pris
Chablis
La Pierrelée – La Chablisienne
Frankrig
Bourgogne
2009 87 79,95
v/12
Falcata
Bio – Pago Casa Gran
Spanien 2010 85 99,00
Pinot
Noir Gran Reserva – Casas del Bosque
Chile 2010 86 99,95
v/12
Estibals
– Domaine L’Ostal Cazes
Frankrig 2007 86 69,00
v/6
Non
Confunditur – Argiano
Italien
Toscana
2009 91 99,95
v/12
Borgonero
– Borgo Scopeto
Italien
Toscana
2009 90 219,00

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine