28. februar 2013

Geografisk kommer vi lidt rundt omkring i ugens vintest, idet fem lande er repræsenteret i de seks vine.

Fra Frankrig er der en spændende “almindelige” Alsace Riesling fra vel nok den bedste producent i området, Zind Humbrecht. Som altid fra Zind er der tale om en ret fyldig sag med fuldt udtræk men også en god balancerende syre. Vinen er lige nu på tilbud til kr. 149,95 ved 6 flasker hos Erik Sørensen Vin.

Fra samme vinhandler finder vi ugens bedste vin, en Barolo fra 2008. Årgang 2008 går for at være en såkaldt klassisk årgang med lang holdbarhed og måske knapt så tilgængelig i de unge år. I modsætning til den varme og mere nemt forståelige årgang 2007.

Men Reverdito Barolo Castagni 2008 er nu ret tilgængelig allerede nu. Der er nemlig tale om en ret moderne udgave af Barolo, hvor frugt og lidt nyt fad er ret fremherskende. Med en dekantering lader den sig nemt drikke nu og smager i øvrigt rigtigt godt.

Det er en mellemfyldig vin med god frugt og en smag, der har gode frugttoner i en elegant men også lidt bidende smag – det er stadig en ung barolo. I slutningen dukker lidt fadsødme op. Meget flot og allerede indbydende. Den scorer 91/100 pts. og den er på tilbud lige nu til kr. 219,95 hos Erik Sørensen Vin.

Navn Region Årgang Score Pris
Riesling
– Domaine Zind Humbrecht
Frankrig
Alsace
2011 90 149,95
v/6
Monastrell
– Honoro Vera
Spanien 2011 84 79,00
Inglewood
Cabernet Sauvignon – Neil Ellis
Sydafrika 2008 87 110,00
Barolo
Castagni – Reverdito
Italien
Piemonte
2008 91 219,95
(tilbud)
Bordeaux
– Chateau Haut-Mazieres
Frankrig
Bordeaux
2009 84 69,95
v/12
Garden
of Eden Shiraz – St Hallett
Australien 2010 90 149,00
(tilbud)

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine