Vinproducenter fra nogle af Toscanas bedste vingårde som Castello dei Rampolla, Tenuta San Guido (Sassicaia), Felsina, Castello di Ama m.fl. er bekymret over, at deres vine, som er nogle af Toscanas bedste, ikke må være med i appellationssystemet, DOC eller DOCG, skriver WineSpectator.
De er af den opfattelse, at systemet er gammeldags og at det ikke belønner de gode vine, men blot holder en gammel geografisk og dyrkningsmæssig tradition i hævd. SuperToscanere opstod i begyndelsen af 70’erne, hvor nogle producenter begyndte at fremstille vine med fremmede druer som Cabernet Sauvignon og Merlot. Disse vine blev blot klassificeret som “Vino da tavola” – bordvin. I dag er det tilladt at anvende IGT-klassifikationen i stedet.

