Frankrig er røget ned på tredjepladsen når det gælder vineksporterende lande. Både Italien og Spanien eksporterer nu mere vin end Frankrig, i følge International Organisation of Vine and Wine (OIV). I den sidste opgørelse fra OIV, som gælder estimater for 2008, eksporterede Frankrig 13,6 mill. hektoliter (hl) vin, svarende til en markedsandel på 15%. Men Spaniens skulle være 16,5 mill. hl og Italiens 17,2 mill. hl.
Den franske eksport har ligget efter den italienske de sidste 8-9 år, men nu har Spanien altså også overhalet franskmændene.
Det samlede vinforbrug på verdensplan faldt med 2 mill. hl sidste år og for første gang er USA det land i verden, hvor der drikkes mest vin – det har tidligere være Italien.
Det er den igangværende krise, der får skylden for at være den største årsag til det faldende forbrug. Det samlede areal i verden tilplantet med vinstokke faldt også i 2008, så der nu er 7,861 mill. hektar (ha). Udvidelser i Sydafrika og New Zealand er spist op af oprivninger i Europa, hvor 33.000 ha forsvandt i 2008, heraf 15.000 ha i Frankrig alene.