• Forside
  • /
  • Blog
  • /
  • Foster’s har nu kontrol med Southcorp

12. maj 2005

Foster’s har nu kontrol over det andet australske vinfirma, Southcorp, idet Foster’s nu ejer 50,9% af aktierne. Tilbuddet om at sælge aktier til Foster’s er blevet anbefalet af flertallet af Southcorp’s bestyrelse med undtagelse af CEO John Ballard og en anden direktør, der har kæmpet imod.

Sammenslutningen af Foster’s og Southcorp skaber verdens 2. største vinfirma efter amerikanske Constellation Brands. Målt i værdi bliver Foster’s den største producent af vine til mere end 3 $ pr. flaske.

Foster’s ejer brands som Beringer og Stags’ Leap fra Californien, Wolf Blass i Australien og Matua Wines i New Zealand. Desuden produceres der øl (Foster’s!) og forskellige spiritusmærker.

Southcorp ejer Penfolds, Rosemount og Lindemans, Wynns Coonawarra Estate, Devil’s Lair og et dusin andre australske producenter.

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine