15. januar 2012

Det er et meget jævnt felt i denne uge, når vi taler kvalitet. De fleste af vinene ligger på 86-88 pts., hvilket er meget gode vine, mens priserne varierer fra 75-130 kr., så de er ikke alle lige gode køb.

Der er dog en enkelt vin, der stikker lidt af både kvalitets- og prismæssigt. Det er således ugens bedste vin og samtidigt det bedste køb, selv om den koster 200 kr.

Rocca di Castagnoli Buriano 2005 er en såkaldt SuperToscaner. Det er oprindeligt navnet på vine fra Toscana, som er fremstillet på “fremmede” druer og som ikke overholder klassifikationen til at blive eksempelvis Chianti Classico eller Brunello di Montalcino. Typisk er der også tale om lidt dyrere vine, der er fremstillet efter alle kunstens regler med lavt høstudbytte og lagring på nye fade.

I dette tilfælde er hoveddruen Cabernet Sauvignon, hvilket dog absolut ikke gør vinen ringere. Der er nemlig tale om en klassevin.

Buriano er en mellemfyldig vin med lækker frugt og en smag, der er intens i det med flotte runde tanniner og en fin integreret fadlagring. Samtidigt har den god rankhed, der nemt hamler op med det lidt fedladne i fadet og frugten. Meget vellykket og i god balance. Topvin fra Toscana, der kan lagres! Den scorer 93/100 pts. og prisen er kr. 199,95 hos Brdr. D’s Vinhandel.

Navn Region Årgang Score Pris
Pinot
Grigio – Attems
Italien 2010 86 109,95
Moscato
d’Asti Vigna Senza Nome – Braida
Italien
Piemonte
2010 87 109,95
v/12
Cool
Climate Pinot Noir – Cline
USA 2009 87 87,50
(tilbud)
Nebbiolo
Private Reserve – L.A. Cetto
Mexico 2006 86 99,00
Ventoux
Vieilles Vignes – Bon Remede
Frankrig
Rhône
2010 87 75,00
Minervois
– Chateau Millegrand
Frankrig 2009 87 84,95
Ribera
del Duero – Condado de Haza
Spanien 2008 88 129,95
v/12
Buriano
– Rocca di Castagnoli
Italien
Toscana
2005 93 199,95

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine