• Forside
  • /
  • Blog
  • /
  • Fin Rhône-vin til jul får 5 stjerner

28. november 2014

På grund af lidt forsinkede prøveflasker til den store smagning af julevin, skyder vi denne smagning en uge og har i stedet en normal vintest med 6 røde vine, der dog for de fleste af dem også sagtens kan anvendes til tung julemad eller andre fyldige vinterretter.

Kvalitetsmæssigt er det et meget jævnt felt med kun en enkelt vin, der scorer over 90 pts. Det er Chateau Maris DGS 2012, som vi også for et par måneder siden havde til test – bare i en anden årgang. Denne vin er lidt yngre og det mærkes. Den er lidt mere lukket og stram i det, men det er stadig en meget flot vin. Den opmærksomme læser vil huske, at DGS står for Damn Good Shit – og det er det stadigvæk!

Kun en enkelt vin sniger sig op på 5 stjerner og er fortjent ugens vin. Det er La Tour Coste Côtes du Rhône Villages Le Miocene 2012. Det er en mellemfyldig til fyldig vin med dejlig frugt og en smag, der er lidt krydret i en god balance. Vinen er dejlig rund, har god friskhed og er enorm velsmagende. Dejlig. Den scorer 89/100 pts. og prisen er kr. 100,00 v/6 fl. hos Brdr. D’s Vinhandel.

 

Navn Region Årgang Score Pris
Ricarico – Giordano Italien 2011 86 99,50
Valpolicella Ripasso Superiore – Cecilia Beretta Italien 2012 87 159,00
Corralillo – Matetic Chile 2012 88 119,95 v/6
Grey Single Block – Ventisquero Chile 2011 86 95,00 v/6
Le Miocene – La Tour Coste Frankrig Rhône 2012 89 100,00 v/6
DGS – Chateau Maris Frankrig 2012 92+ 256,00 v/6

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine