Châteauneuf-du-Pape producenten Guy Arnaud er blevet sagsøgt af sin datter i et skænderi om familiens 51 hektar store ejendom. Carole Perveyrie-Arnaud anlagde sag mod sin far, idet han angiveligt skulle have undladt at betale 160.000 kr. i løn, mens hun og hendes mand arbejdede i vinmarkerne.
Arnaud ejer en af regionens største vinmarker, spredt over Château Cabrières og Château Maucoil, og sagen, der stikker dybere, har rystet det lille samfund.
Fejden begyndte i 2008, da Perveyrie-Arnaud kontaktede myndighederne om, at hendes far overtrådte appellationreglerne ved at købe vin uden for området og efterfølgende sætte en Châteauneuf-du-Pape etiket på flaskerne. Guy Arnaud har totalt afvist disse anklager og er rystet over sin datters opførelse.
Som en konsekvens af sagen har Carole Perveyrie-Arnaud nu accepteret at få tildelt hvad der svarer til 8 ha vinmarker – en andel som iagttagere mener skulle have været højere.
Sagen om lønnen afgøres ved en domstol den 24. februar.