Ugens vine har en række fællestræk om end der også er flere forskelligheder. De ligger prismæssigt omkring 100 kr. pr. flaske på nær en enkelt, hvor vi ryger op over 200 kr. Kvalitetsmæssigt er de meget ens – gode vine til en god pris med en score lige under 90 pts. Det giver i følge VinForums skala 4 stjerner, så dem er der mange af i denne uge.
Geografisk kommer vi godt rundt på kloden med tre europæiske vine, to amerikanske, en sydamerikansk og en vin fra New Zealand. Og stilmæssigt er der også stor forskel.
Det bedste køb i denne uge og den eneste vin med 5 stjerner er Sola Zinfandel 2006 fra Napa Valley i Californien. Det er en mellemfyldig vin med fin frugt og en smag, der er blød og rund i det med en god fadlagring, der ligger lige på kanten til at være for meget. Men den holder! Vinen er ekstrem velbalanceret og meget velsmagende. Lækker og blød vin. Den scorer 89/100 pts. og prisen er kr. 99,95 hos Nordic Wine Traders.
Den bedste vin i denne uge er italiensk og fra Bolgheri i Toscana. Guado al Melo Bolgheri Superiore 2007 er en mellemfyldig vin med dejlig frugt og en smag, der er meget “easy-going” og harmonisk. Den er meget velsmagende med en lidt markant fadlagring, der dog bliver i baggrunden. Den scorer 90/100 pts. og prisen er kr. 215,00 hos Vin og Vin.
Navn | Region | Årgang | Score | Pris |
![]() Blanc – Wither Hills |
New Zealand |
2009 | 88 | 89,00 |
![]() Riesling Kabinett Trocken – Weingut Jakob Jung |
Tyskland | 2009 | 87 | 99,95 v/6 |
![]() Riesling – J.L. Wolf |
Tyskland | 2008 | 88 | 99,00 |
![]() – Sola |
USA | 2006 | 89 | 99,95 |
![]() – Chateau Ste Michelle |
USA | 2007 | 88 | 99,00 |
![]() Rojo – Baron Philippe de Rothschild |
Chile | 2008 | 88 | 99,00 |
![]() Superiore – Guado al Melo |
Italien Toscana |
2007 | 90 | 215,00 |