I denne uges vintest er der forskellige nyheder fra et bredt udsnit af danske vinhandlere. Der er kun røde vine. Prismæssigt holder vi os i et fornuftig leje fra 40 kr. til 120 kr.
Som i sidste uge er der en Côtes du Rhône vin med fra nyeste årgang 2007. Igen er der tale om virkelig god kvalitet og jeg vil gerne gentage budskabet om at 2007 fra det sydlige Rhône virker virkelig lovende. Det bliver spændende at følge, når vinene fra Cru-områderne som Chateauneuf-du-Pape kommer på markedet.
Der er to spanske vine med i testen. Den ene er en gammel klassiker fra vingiganten Torres; Gran Coronas. En vin fremstillet på Cabernet Sauvignon men alligevel umiskendelig spansk. Den er altid et sikkert valg – især hvis man ferierer i Spanien og ikke ved, hvad man skal bestille af vin på en restaurant.
Den anden spanske vin er fra en relativ ny vingård, Ardevol i Priorat. Familien har ganske vist dyrket vin i Priorat i 1930’erne og 40’erne men rev vinstokkene op, da det var mere rentabelt at dyrke hasselnødder. I 1995 gik man ind i vinbranchen igen og plantede nye vinmarker på de stejle skråninger i Priorat.
Resultatet er fremragende. Ardevol Coma d’en Romeu 2004 er en mellemfyldig til fyldig vin med flot frugt og en intens og flot smag, der er lækker blød. Her er masser af koncentration i en solrig og moden smag. Den har også lidt tannin, der sikkert vil modnes i løbet af nogle år. Flot vin. Den scorer 90/100 pts. og er super til medlemsprisen på kr. 104,41 v/6 fl. hos Nordic Wine Club. Et medlemskab koster kr. 249,- om året.
Navn | Region | Årgang | Score | Pris |
![]() Primitivo – Segnavento |
Italien | 2007 | 84 | 50,00 |
![]() Cluzet – Haut Cluzet |
Frankrig Bordeaux |
2006 | 83 | 50,00 v/2 |
![]() Mas – Domaine de Nizas |
Frankrig | 2005 | 83 | 69,95 |
![]() du Rhône – Domaine Denise Amiel |
Frankrig Rhône |
2007 | 86 | 65,00 v/12 |
![]() Noir Reserva Especial – Tabali |
Chile | 2007 | 88 | 119,00 |
![]() Cabernet Sauvignon – Lauca |
Chile | 2006 | 84 | 37,65 v/12 (medl.pris) |
![]() Coronas – Torres |
Spanien | 2004 | 87 | 109,95 |
![]() d’en Romeu – Ardevol |
Spanien | 2004 | 90 | 104,41 v/6 (medl.pris) |