• Forside
  • /
  • Blog
  • /
  • En ny fransk klassifikation under overvejelse – igen!

24. juni 2005

En ny fransk “Vin de Pays” klassifikation er under overvejelse – igen. Som opfølgning på den franske landbrugsministers tale på Vinexpo 2005 tages overvejelserne om en “Cepage de France” klassifikation op igen. En kalssifikation der skal gøre det muligt for de franske vinfirmaer at tilpasse sig markedsefterspørgslen efter vin uden snerende appellation-regler.

I en Cepage de France klassifikation skal det således være muligt at blande vine fra forskellige områder i Frankrig og dermed fremstille supermarkedsvine, der appellerer til og forstås af den moderne forbruger. Altså f.eks. en Merlot fra Frankrig – nemt og forståeligt.

Forslaget bliver ikke lige godt modtaget blandt vinbønderne, især ikke i den sydlige Frankrig. Og det er ellers dér hvor krisen kradser allermest og hvor der har været optøjer på det seneste. Men i bedste franske stil vil disse vinbønder sikkert hellere nationaliseres og derefter have indført love om at der kun må sælges fransk vin i Frankrig!

Set udefra er forslaget fornuftigt – det er i supermarkederne krigen skal vindes og her tæller fleksible regler, som man kender fra de oversøiske lande, mere end terroir og geografisk oprindelse.

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine