Inden næste uges julevinsmagning har vi blot seks vine til test; en hvidvin og fem røde. De er alle prissat, så man skal købe mellem 6 og 12 fl. af hver, for at få dem til den anførte pris.
Der er flere glimrende vine i blandt til rimelige priser, blandt andet en fransk landvin uden nogen særlig klassifikation eller område betegnelse. Den er ugens eneste vin, der får 5 stjerner.
Villa du Clos Cabernet Sauvignon – Syrah 2011 er en mellemfyldig til fyldig vin med dejlig frugt og en smag, der er meget blød, lidt cremet og med fin fadlagring. Vinen er meget lækker og fed, rund i det i en moderne stil. Flot sag til 12 stk.’s prisen. Den scorer 88/100 pts. og prisen er kr. 69,95 v/12fl. hos Vinmonopolet.
Den bedste vin i denne uge er fra Bordeaux og fra 2009, en fremragende årgang. Det er 3. vinen fra Chateau Calon Segur i Saint-Estephe i det nordlige Medoc. Calon Segur er selv klassificeret som 3. Cru, men her er der altså tale om kun 3. vinen, typisk fremstillet fra unge vinstokke, der ikke er gode nok til at indgå i 1. eller 2. vinen.
La Chapelle de Calon 2009 er en mellemfyldig vin med dejlig frugt og en smag, der er lidt ristet men yderst harmonisk og med lækker frugt og tannin. Meget moderne i stilen. Mangler måske lidt dybde, men imponerende for en 3. vin. Den scorer 90/100 pts. og prisen er kr. 199,95 v/6 fl. hos Erik Sørensen Vin.
Navn | Region | Årgang | Score | Pris |
![]() – Chateau La Bastide |
Frankrig | 2011 | 85 | 69,95 v/6 |
![]() Pinot Noir – Ampelidae |
Frankrig | 2010 | 85 | 79,95 v/6 |
![]() – Produttori del Barbaresco |
Italien Piemonte |
2010 | 86 | 79,95 v/12 |
![]() Sauvignon – Syrah – Villa du Clos |
Frankrig | 2011 | 88 | 69,95 v/12 |
![]() – Chateau Pesquié |
Frankrig Rhône |
2010 | 89 | 129,95 v/12 |
![]() Chapelle de Calon – Calon Segur |
Frankrig Bordeaux |
2009 | 90 | 199,95 v/6 |