Det er en glimrende start på den første vintest efter sommerferien. Hele tre ud af otte vine scorer gode karakterer og får 5 stjerner, da prisen er trykket i bund – kvaliteten taget i betragtning.
Den billigste af dem er spansk fra mastodonten Torres. Der er tale om en vin på tilbud, der for øjeblikket er sat ned fra 80 kr. til 50 kr., hvis man køber 6 fl. Noget af en besparelse og det mærkes selvfølgelig også på antallet af stjerner.
Torres Mas Rabell 2009 er en mellemfyldig vin med god frugt og en udpræget bærsmag, der er lidt krydret og har en smule tannin, men også god syre. Normalpris 80 kr., hvor den er god. Til tilbudsprisen på 50 kr. er den et super køb. Den scorer 86/100 pts. og prisen er kr. 50,00 v/6 fl. hos H.J. Hansen Vin og Magasin.
De to andre er begge italienske. Poggio Selvale Chianti Classico 2008 er en mellemfyldig vin med fin frugt og en smag, der er meget harmonisk med god frugt, dejlig afstemt fad og den typiske syre. Dejlig vin i fuld balance. God til prisen. Den scorer 88/100 pts. og prisen er kr. 67,00 v/6 fl. hos Bisgaard Vinhandel.
Argiolas Costera 2009 er fra Sardinien. Den er ugens bedste vin og er mellemfyldig med fin frugt og en smag, der er meget bæragtig (hindbær) og krydret, men også med lidt bløde fadnoter. Den har en fantastisk flot slutning, der er som sød lakrids. Flot. Den scorer 89/100 pts. og prisen er kr. 89,95 v/6 fl. hos Brdr. D’s Vinhandel.
Navn | Region | Årgang | Score | Pris |
![]() – Rook’s Lane |
Australien | 2010 | 84 | 55,00 |
![]() – Joseph Drouhin |
Frankrig Bourgogne |
2010 | 87 | 89,95 |
![]() – Rook’s Lane |
Australien | 2010 | 84 | 55,00 |
![]() Rabell – Torres |
Spanien | 2009 | 86 | 50,00 v/6 (tilbud) |
![]() – Argiolas |
Italien | 2009 | 89 | 89,95 v/6 |
![]() – Lorenzo Alutto |
Italien Piemonte |
2008 | 87 | 79,95 v/12 |
![]() Classico – Poggio Selvale |
Italien Toscana |
2008 | 88 | 67,00 v/6 |
![]() di Montalcino L’Orcia – Argiano |
Italien Toscana |
2005 | 88 | 129,95 v/12 |