DZ Wine, der for et par år siden blev købt af Troels-Smith A/S, lukkes nu sammen med Ambassadeur Wine. Det betyder samtidigt at Vinbonden forsvinder som detailforretning fra markedet og en række forhandlere derfor er blevet opsagt. Lukningen sker da salget til virksomheder i DZ Wine, private i Vinbonden og hoteller/restauranter i Ambassaduer Wine ikke har været tilstrækkeligt. Troels-Smith A/S vil dog fortsætte vinsalget af et begrænset sortiment til supermarkeder og grossister.

