• Forside
  • /
  • Blog
  • /
  • Det franske vinforbrug fortsætter med at falde

4. juni 2009

Vinforbruget fortsætter med at falde i Frankrig samtidig med at eksporten styrtdykker. I følge de sidste tal fra Det franske Landbrugsministerium, drak hver voksne franskmand i snit 43 liter vin i 2008, hvilket svarer til et glas om dagen året rundt. Det er dog et fald på 4 liter i forhold til 2007. Faldet er sket over alle socialgrupper men mest blandt folk med middelindkomst.

Samtidigt er eksporten af fransk vin i 8-måneders perioden fra august 2008 til marts 2009 faldet med 8,4% i volumen og 14,6% i værdi – målt på årlig basis. Det største fald er på champagne, hvor tallene er henholdsvis 16% og 21,1%.

På trods af at den gennemsnitlige detailpris på en flaske vin er steget med 5% til 2,29 € (kr. 17,00!) i 2008, er det gennemsnitlige årlige beløb brugt pr. voksen faldet. Vinsalget i supermarkederne faldt med 1,1% – kun rosévin gik frem.

Hvad der er foruroligende på lang sigt for den franske vinindustri er, at drikkevanerne er meget forskellige alt efter alder. De største vindrikkere findes i aldersgruppen 50-65 årige, som drikker næsten dobbelt så meget i forhold til gennemsnittet og næsten fem gange så meget som aldergruppen under 35 år.

For 40 år siden drak hver franskmand over 120 liter vin om året eller i snit 3 glas om dagen. Det er nye tider i Frankrig!

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine