Det franske toldvæsen anklages for at have stjålet mere end 200.000 flasker vin, der var beslaglagt under en svindel undersøgelse. Toldvæsenet beslaglagde en stor mængde vin fra Bordeaux cru bourgeois slottet Château Tour Seran i 1999 som en del af en undersøgelse om svindel, forkert etikettering og underslæb.
Men da dokumenter om den konfiskerede vin blev præsenteret i retten for nylig opdagede den anklagedes (den tidligere slotsejer) advokater et mismatch. Der manglede 215.237 flasker til en værdi af ca. 800.000 €.
Forsvarerne mener nok, at nogle få flasker kan forsvinde, men når der er tale om vin for 800.000 €, så er det ikke længere en fejltagelse. Forsvarerne er af den opfattelse, at Toldvæsenet har “hjulpet dem selv” med at sælge vinen og de kræver nu vinen retur eller 800.000 €.
Toldvæsenet hævder, at vinen er returneret – så der står sagen nu.