• Forside
  • /
  • Blog
  • /
  • Det danske vinforbrug fortsætter med at stige

13. december 2000

Vinforbruget i Danmark stiger støt. De sidste tal fra Vin og Spititusorganisationen i Danmark, VSOD, for første halvår 2000 viser, at der blev importeret 83,1 millioner liter vin, hvilket er en stigning på 8,9% i forhold til første halvår 1999. Det svarer også til at hver dansker, stor som lille, har drukket 22 flasker vin i gennemsnit i det første halve år af 2000.

Af nedenstående tabel ses det, at Frankrig stadig er det største vinland i Danmark med en markedsandel på 39,6%. Der er dog tale om et fald fra 41,8% i 1999 (hele året). Importen af tysk vin er steget voldsomt i første halvår af 2000. Fra en markedsandel på 6,4% i 1999 har tysk vin nu en markedsandel på 9,0%. Også sydafrikansk, italiensk og australsk vin har øget markedsandelen, mens spansk, portugisisk, argentinsk og ikke mindst amerikansk vin er gået tilbage. Den høje dollarkurs er sikkert medvirkende til faldet i markedsandelen af amerikansk vin fra 3,1% i 1999 til nu 2,3%.

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine