Amerikanerne drikker mere vin end nogensinde. Det amerikanske vinforbrug steg mere end 4% sidste år til 270 millioner kasser vin. Det er 11. år i træk, at vinforbruget stiger. Tallene fremgår af den sidste udgave af “The U.S. Wine Market: Impact Databank Review and Forecast”.
Væksten ventes at fortsætte og runde 325 millioner kasser vin i 2015. Væksten stammer især fra, at der bliver flere personer i den “drikkemodne” alder over 21 år. Den enkelte amerikaner har således ikke et stigende forbrug.
28 vin brands (mærker) stod for mere end halvdelen af forbruget; hver af dem solgte mindst 2 millioner kasser i 2004. De tre største mærker er Yellow Tail, Franzia og Beringer.
I alt er der omkring 7.000 forskellige vinmærker på det amerikanske marked og 96% af dem sælger mindre end 100.000 kasser om året.