Den militante gruppering af vinbønder i Frankrig, CRAV, har lavet nye attentater. Denne gang blev der sat ild til et kooperativ og en flaskelinie blev ødelagt i det sydlige Frankrig. I følge lokale rapportere slog gruppen til søndag aften mod en negociant Trilles i byen Maurelhian, 5 km vest for Beziers. Firmaets flaskelinie blev ødelagt og der blev sat ild til paller og kartoner. Ilden var tæt på at sprede sig til nabohusene, oplyser en lokal avis.
Trilles havde investeret omkring 1,5 mill. € i en Tetra-Pak flaskelinie i 2006. Der blev fundet graffiti med ordene “negocianter: tyve, banditter” på væggene i bygningen.
På nogenlunde samme tidspunkt slog CRAV også til mod kontorerne for det lokale kooperativ for området Aude og Razès (Uccoar) i Clermont l’Herault, 30 km vest for Montpellier. Omkring 50 fade – dog mest til reklamebrug – blev ildspåsat.