Den australske vineksport faldt i 2007 – for første gang i 14 år. Og det var både i mængde og værdi, at eksporten droppede. Dog steg gennemsnitsprisen pr. liter en smule, da det især var eksporten af bulkvin, der svigtede. Organisationen, Australian Wine and Brandy Corporation, udtaler, at faldet i bulkvin følger en bedre balance i udbuddet af vin efter en svag 2007-høst.
En stigning i den australske dollar over for de to største markeder England og USA har også medført en faldende efterspørgsel.
Mængden af eksporteret vin blev på 702,1 mill. liter et fald på 12% i forhold til året før. Værdien faldt 11% til 2,657 mia. AUS$. Gennemsnitsprisen pr. liter steg med 1% til 3,78 AUS$ eller 17 kr. pr. liter (12,80 kr. pr. fl.).
På de to største markeder i England og USA faldt værdien med hhv. 10.1% og 18%. I øvrigt var Danmark det land, der oplevede den største vækst i både mængde og værdi. Bl.a. på grund af at Danmark modtager store mængder bulkvin til resten af Europa.