• Forside
  • /
  • Blog
  • /
  • Delicato Vineyards går helt væk fra korkpropper

12. august 2005

Delicato Family Vineyards i Californien har meddelt, at de nu går helt væk fra naturlige korkpropper. I stedet vil de satse på alternative lukkemetoder. Delicato er et af de hurtigst voksende vinfirmaer i Californien og er det største amerikanske vinfirma, der har taget skridtet helt væk fra naturlig kork.

Som de fleste vinfirmaer har Delicato oplevet at 5% til 8% af vine med korkpropper er ødelagt af TCA. Som deres marketingdirektør udtaler det: “Det er et uacceptabelt niveau for os og vores kunder. Vi kender ikke til andre industrier, som accepterer 5-8% fejl på grund af en simpel lukkemetode.”

Delicato har testet alternative lukkemetoder i mere end 5 år. De anvender både syntesiske propper fra NuKorc og skruelåg fra Alplast. Ligesom vinene kommer på Bag-In-Box. Men vinderen bliver på lang sigt skruelåg, som er ved at vinde forbrugernes gunst.

Delicato Vineyards vine føres i Danmark af H.J. Hansen Vin.

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine