27. september 2013

Igen har vi 5 vine til test og i denne uge er det mest de hvide vine, der fortjener omtalen – især den spanske af dem.

Når vi taler spansk vin er det som regel rødvin og ofte fra de traditionelle områder som Rioja, Ribera del Duero eller Priorat. Men spanierne laver også god hvidvin – rigtig god endda – det er bare ikke så kendt uden for landets grænser. En af årsagerne er uden tvivl at mange af druerne er totalt ukendte hos den almindelige forbruger, som derfor ikke bare kaster sig ud i køb af spansk hvidvin.

I denne uge har vi en Verdejo hvidvin fra Rueda, der ligger mellem Toro og Ribera del Duero. Verdejo kan sammenlignes lidt som en god blanding af Rieslings fine syre og Sauvignons aromatiske udtryk – men den er helt sin egen.

Val de Vid Verdejo 2012 er en mellemfyldig vin med fin frugt og en smag, der er meget frisk og harmonisk i det i en lækker sprød udformning. Den bider godt fra sig men er ellers et glimrende alternativ til mere kendte druer. Dejlig. Den scorer 88/100 pts. og prisen (på tilbud lige nu!) er kr. 85,00 hos Vinoble.

Navn Region Årgang Score Pris
La Bella Addormentata – Gran Sasso Italien 2011 86 64,95 v/12
Monastrell – Allegranza Spanien 2011 84 79,00 (tilbud)
La Capilla Single Vineyard – Viu Manent Chile 2010 88 129,95 v/12
Verdejo – Val de Vid Spanien 2012 88 85,00
Blanc de Camarsac – Thierry Lurton Frankrig Bordeaux 2012 85 75,00

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine