I går var der vinaften i vinklubben. Vi er 5 gutter, der mødes en gang om måneden til smagning af god vin og passende mad til. Vi skiftes til at afholde vinaftenen og det er værten, der suverænt bestemmer mad og vin – det er så også på hans regning.
Vinene serveres blindt – i karaffel – og det er så op til gæsterne at gætte indholdet i de enkelte sæt. Typisk serveres der 2-3 vine i samme sæt, der har et eller andet til fælles. Det kan være distrikt, drue eller sågar den samme vin i flere årgange.
Det er lidt nørdet, men sjovt og faktisk ret svært, selvom vi efterhånden er rimeligt gode til det.
Vi startede med en frisk og dejlig ung riesling fra New Zealand, nærmere betegnet Valli Riesling Old Vine, North Otago 2016. Vi gættede klart riesling på druen, men havde svært ved at få den til New Zealand.
Dernæst fik vi 2 hvide Rhône-vin, hvor vi rigtigt nok gættede hvid Rhône, men ikke kunne stedbestemme dem – det var du heller ikke det nemmeste sæt…
Næste sæt var 2 hvide vine mere. Og endelig var vi lidt mere på hjemmebane. Ingen tvivl om at det var to chardonnay-vine og vi var ret hurtige til at få den første til Bourgogne, hvilket også var rigtigt. Den anden gættede vi oversøisk, som også var korrekt. Men vi nåede aldrig til Sydafrika, hvor den var fra. Det var en Elgin Groenlandberg Chardonnay, Oak Valley 2017.
Den første vare en helt “ordinær” Bourgogne Blanc fra Confuron-Gindre.
Så nåede vi til første røde sæt og her gik vi noget skævt i byen i første gæt. Det var to meget unge og farverige rødvine, der duftede meget oversøiske for ikke at sige australske i det. Vi gik på druen, som vi troede var Syrah. Det var det ikke.
Efter lidt mere rådslagning og smagning blev vi enige om, at det måtte være Cabernet-baserede vine, hvilket det så også var. Den første fik vi ret hurtigt til Australien, hvilket også var tilfældet – en d’Arenberg The Coppermine Road Cabernet, McLaren Vale 2015.
Den anden havde vi lidt sværere med, men gættede dog korrekt at den var europæisk, men ramte ikke Bolgheri i Italien, hvor den var fra: Donne Fittipaldi Bolgheri Superiore 2015.
Næste sæt var lidt nemmere at gætte. Vi var hurtigt i Bourgogne og på Grand Cru niveau, men var lidt skuffede over den første, der viste sig at være Bouchard Champertin Grand Cru 2004. Den anden gættede vi helt korrekt til 1990 (godt gæt!) og der var tale om Camus Chambertin 1990. Sikken et sæt!
Næste sæt var vi også hurtigt i Bordeaux og at der var en Pauillac og en Saint-Julien. Vi havde svært ved at ramme Pauillac’en, der viste sig at være Les Forts de Latour 1990. Den anden gættede vi på Branaire-Ducru, men det var slottet lige over for: Beychevelle 1990. Supergode vine stadigvæk.
Til osten fik vi to helt igennem fantastiske hvidvine, som samtidigt er svære at opdrive. Nemlig to Chablis’er fra selveste Raveneau i årgang 2002. Den første Montee de Tonnerre – måske den bedste 1. cru overhovedet og dernæst Le Clos – den bedste Grand Cru. Fantastisk sæt.
Endelig sluttede vi af med en dessertvin fra Zind-Humbrecht i Alsace.
Fantastisk aften, der stadig mærkes lidt i hovedet dagen efter…