• Forside
  • /
  • Blog
  • /
  • Danske kokke til spanske stjernerestauranter

21. juni 2007

7 danske kokke får nu muligheden for at lære spansk gastronomi nærmere at kende. Det er utrættelige Angela de la Rosa fra den spanske Ambassade i København, der står bag pilotprojektet med navnet: “Training program for Foreign Professionals in Spanish Gastronomy”. Formålet med programmet er at støtte de dygtige kokkeelever, der uddannes i de danske køkkener, og ikke mindst de erfarne sous-chefs, der også gerne vil prøve kræfter på udvalgte toprestauranter i Spanien.

Det er ICEX (Det Spanske Institut for Udenrigshandel), som står bag programmet. ICEX, der i samarbejde med forskellige eksportgrupper støtter markedsføringen af spanske produkter i udlandet, har udarbejdet et større program og bevilget de fornødne økonomiske midler, der i form af gastronomiske stipendier, vil kunne muliggøre de udtagede kandidaters videreuddannelse i spansk gastronomi. Pilotprojektet omfatter i år fem lande og i alt 15 kokke, hvor Danmark er repræsenteret med hele 7.

Kokkene starter med 2 måneders intensivt sprogkursus og har derefter et 12 måneders ophold i Spanien, heraf 11 måneder på en toprestaurant med mindst en Michelinstjerne. Følgende danske kokke skal afsted:

MIE BOSTLUND, Restaurant René – ARZAK (***)

LARS LUNDØ JAKOBSEN, Restaurant Prémisse – CELLER DE CAN ROCA (**)

RASMUS LECK FISCHER, Restaurant Søllerød Kro – MARTÍN BERASATEGUI (***)

NICOLAI TRAM, Restaurant M/S Amerika – LA TERRAZA DEL CASINO (*)

ANTON EFF, Rest. Sortebro Kro – EL RACÓ DE CAN FABES (***)

RONNY EMBORG, Restaurant Geranium – EL BULLI(***)

ASBJØRN FRANK, Restaurant MR – EL POBLET (**)

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine