I et tv-program med kokken Gordon Ramsey kom pop-stjernen Cliff Richard grusomt galt afsted. I løbet af udsendelsen gav Ramsey to vine til Cliff Richard, som sidstnævnte skulle blindsmage. Den første kaldte Richard for “fantastisk” og det var da også en flaske til £400.
Den næste vin viste sig at være Vida Nova fra Cliff Richard’s vingård i Portugal. Richard kaldte vinen for “skrammel, jeg ville ikke give penge for den, den er uren og uden smag. Den smager som eddike. Jeg vil aldrig købe den.”
En jublende Ramsey afslørede derefter, at vinen var sangerens egen og sagde at den derefter ville blive brugt som eddike til tunfisk på Ramseys restaurant…
Efter showet skulle Cliff Richard i følge Ramsey have trukket ham til side og sagt: “Young man, go f*** yourself”. Det afviser Cliff Richard’s talsmand dog. I følge ham har Cliff Richard slet ikke f-ordet i sit ordforråd!