For at følge med efterspørgslen på vin, skal Chile øge arealet med vinmarker med 50% over de næste 8 år. Det viser en ny undersøgelse fra den chilenske regering. Tallene afslører, at i 2014 eksporterer Chile over 10 mill. hl vin ud af en prioduktion på 12,9 mill. hl og til en værdi på over 11 mia. kr.
For at kunne klare en sådan produktion, skal mindst 67.000 ha vinmarker tilplantes. Chile havde 112.056 ha i 2004.
En fantastisk udvikling for et land, hvis vinproduktion var støt faldende indtil 1995, hvor den laveste produktion blev nået med 3,1 mill. hl. På det tidspunkt blev ca. 1/4 eksporteret. I 2004 var eksportandelen næsten 3/4.
Og til sammenligning udgjorde Chiles vineksport 670 mill. $ i 2003, hvor Australiens var 1,5 mia. $ og Frankrigs 6,5 mia. $. Så det er ikke nogen lilleput, vi taler om.